Om mig

 

Trine Alvilda er en farverig multikunstner med en bred baggrund af erfaringer fra bl.a. tv-børneprogrammer, eget gymnastikinstitut, rytmik, dans og drama. Endvidere er hun uddannet pædagog, krops og familie-terapeut, og certificeret ledercoach.


I årtier har hun været en flittigt brugt foredragsholder og underviser i privat og kommunal regi, med undervisning i bl.a. opdragelsens kunst, personlig udvikling, krop og kommunikation samt konsulent i ledelse og samarbejde.

Ved siden af dette får Trine tid til at være udøvende billedkunstner, hvor hun skaber eventyrlige, farverige, naive og sjove billeder med prinser, prinsesser, klovne og “badutspringere”.


I de seneste år har Trine sideløbende været optaget af arbejdet som hospitalsklovn. Hun er uddannet i England, hvor hun også har været rundt på diverse hospitaler.


Om hendes store barnesjæl kan det siges at den er større end hendes alder og det er netop den styrke, der gør det naturligt for hende at formidle på en spændende, kreativ og smittende måde.

Spørge-jørgen er stadig yndlingsbogen